Revy-aften
Årets revy hedder ”Grønnere-kønnere-skønnere” og sætter fokus på alle de små og store ting, der sker i vores lokalsamfund. Vi har brug for at grine, ikke ad hinanden, men med hinanden. Det sker i et fællesskab på scenen, og når de mange finurlige indslag rammer ned blandt publikum.
De mange gode indslag giver stof til eftertanke og indhold at snakke om, når vi møder hinanden til daglig i vores dejlige by.
Holdet bag Bredstrup-Pjedsted revy 2025:
Karin Helle Meng Büchler, Frank Løkkegaard, Jakob Weiss Nielsen, Louise Hvilborg, Rita Pedersen og Dorte Løkkegaard.
De vil charmere publikum, mens de leverer aftenens lunefulde indslag.
Det altid velspillende revyorkester har igen i år Michael Tøffner som kapelmester. Med sig har Michael, Simon Madsen på trommer og Erik Skaarup på bas. Og måske i år med på saxofon og trut Hans Martin Bang.
Hurra, hvor vi glæder os til at komme på scenen til årets sommerfest.
Teltet og baren er åben fra kl. 18.00. Arrangementet starter kr. 18.30
Drikkevarer købes i sommerfestteltet.
Billetter købt i grupper og før 1. juni er billigere!
Husk at udskriv og medbring jeres billet da denne gælder som entrebillet!
Vi tager billeder og video
Under hele sommerfesten og til alle arrangementerne tager vi billeder og video til brug for markedsføring.
Vi bringer kun skønne og glade billeder. Ønsker du ikke at medvirke, beder vi dig kontakte fotografen eller give Sommerfestudvalget besked.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 15. juni 2025 kl. 18:30 til 23:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 12. juni 2025 kl. 23:00
Sted
Festpladsen - Bredstrup/Pjedsted Sommerfest
Pjedstedvej 33
7000 Fredericia
Arrangør
Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening
Tlf. +45 21658356
henrik@ladeby.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser